Gå videre til hovedindholdet

Indbagt laks med spinat og flødeost

I dag har vi prøvet en ny ret. Den er inspireret af en opskrift fra Arla men der er tilføjet både feta og flødeost som gave en dejlig syrlig friskhed til fisken.

Vi er vilde med den så mon ikke den også falder i jeres smag :-)











Opskrift

500 g frisk eller frossen helbladet spinat
2 spsk vand
1 spsk majsstivelse
1 dl skummet- eller minimælk
½ tsk groft salt
150 g flødeost
100 g feta

Dej
25 g gær
1 dl lunkent vand
æg
1 spsk rapsolie
½ tsk groft salt
250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)

500 g laksefilet uden skind
1 tsk groft salt
friskkværnet peber


Start med at dampe spinaten i en gryde med vand, det gælder både for frossen og frisk spinat. Lad spinaten koge godt igennem og falde helt sammen (hvis den er frisk), så det meste af væsken fordamper. Rør majsstivelse med mælk og rør det i spinaten. Lad den lige nå kogepunktet. Tilsæt salt og lad spinaten køle af. Tilsæt tilslut 150g. flødeost

Bland alle ingredienserne til dejen sammen og ælt dejen. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis dejen klæber meget. Dejen skal være glat og fin og ikke hænge i fingrene. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 35 cm. Læg dejen midt på en bageplade beklædt med bagepapir.
Læg den friske laksefilet (det kan godt være, du skal skære laksen lidt til, så den er lige bred i begge ender) på den forreste halvdel af dejen. Krydr med salt og peber. Skær fetaen i tern og læg oven på laksen. Dæk laks og feta med spinat. Pensl med vand rundt i kanten af dejen rundt om laksen. Fold den bageste halvdel af dejen over laksen. Tryk kanterne godt sammen med en gaffel. Pensl dejen og bag laksen midt i ovnen - til den er gylden.
Kilde: Arla

Server laksen med dit yndlingstilbehør - Vi spiste frisk pasta, brød og salat til .

Velbekomme!

View Mia Carlsson Nielsen's profile on LinkedIn

Kommentarer

  1. Den er dejlig nem at lave og smager helt fantastisk, tak for en god opskrift, som skal laves mange gange :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Det er altid rart at få feedback på det man laver så skriv endellig en hilsen eller kommentar hvis du har noget på hjertet!

Populære opslag fra denne blog

Fiskefrikadeller medkartofler og hvid tomatsauce

Rugbrødsdagen er blevet sløjfet i denne uge da vi skal spise ude i morgen - Vi skal til noget så fint som studentergilde! Til gengæld har vi byttet til morgendagens menu så vi idag har fået fiskefrikadeller med nye kartofler og hvid tomatsauce  - en meget simpel ret  som jeg elskede som barn! Husker tydeligt en gang hvor min mor skulle komme senere hjem  og min far og jeg lavede maden - fiskefrikadeller. Det smagte simpelthen så godt at der - til mors store fortrydelse - ikke var så meget som en enkelt delle tilbage da hun kom hjem. Der var bare blevet smovset igennem!   Opskrift 4 personer 15-20 mellemstore kartofler ca. 700g fin fiskefars  (man kan også lave den selv med frisk torsk) Smør Mel Mælk Ketchup - Heinz er vores favorit :-) 1 æggeblomme God remoulade Skræl eller skrab kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 20-25 min til de er møre. Varm panden og tilsæt smør. Sæt frikadellerne på med en spiseske og steg dem ved v...

Bøfsandwich med bløde løg og spejlæg

I dag har vi fået hjemmelavet fastfood bestående af bøfsandwich med bløde løg og spejlæg og det smagte helt fantastisk! Opskrift: 4 store burgerboller - lav dem selv eller køb hvis det skal gå hurtigt. ca. 500g hakket oksekød 2 mellemstore løg Salt og peber Evt. lidt krydderier efter eget ønske. Ketchup  - vi elsker Heinz Miraclevip til bollerne. 4 æg Steg løgene bløde og gyldne på en pande og tag af. Form bøffene og steg dem. Husk salt, peber og evt. krydderier. Slå æggene ud på en pande og steg dem til hviderne er stivnede. Rist bollerne på en rister eller i ovnen. Læg sandwichen sammen med ketchup og miraclevip. Voila og velbekomme!