I sidste uge så min datter Vila og jeg det søde liv med Mette Blomsterberg. Vila er lige fyldt 5 år og hun er vild med alt hvad der er fint og pyntet og er begyndt at synes det er rigtig sjovt at lave mad sammen med mig. Jeg synes også at det er super hyggeligt og da "det søde liv" viste hvordan man lavede hjemmelavet rabarbarkoldskål med hjemmelavede kammerjunkere , besluttede vi, at det skulle vi også prøve at lave - Far elsker nemlig koldskål! Som sagt så gjort. Der blev der købt ind til det hele og efter børnehave gik vi i gang. Nedenfor kan i se lidt billeder vi tog mens vi arbejdede. Jeg kan sige så meget at der blev spist op og det bestemt ikke var sidste gang den opskrift skal prøves.. Mmmm! Her følger opskriften: Kammerjunkere: 250 g. mel 2 tsk. bagepulver 100 g. sukker 100 g. smør, stuetempereret ½ dl. mælk ½ stk. vaniljestang 1 stk. æg Rabarber mos: 200 g. rabarber (skyllede & fint snittede) 50 g. s...