Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten sommer

Himmelske blåbærmuffins🙏

Vi har været i Sverige i vores sommerferie. Her havde vi den mest skønne dag sammen som familie❤️  Vi startede dagen med at gå på blåbærjagt på blåbærstien som var næsten ved at eksplodere med de lækre søde blå bær. Vi kom hjem med en rigtig fin stor portion og så stod den ellers på bagning af blåbærmuffins så bedste og bedstefar kunne blive forkælet i solen i rosekrogen i deres skønne forhave.  Vila og Sejr var super seje til det og kagerne blev skæppe skønne - sprøde, søde og bløde - fyldt med lækre blåbær❤️ Her kommer opskriften: 2 æg fra en smækker høne 140 g rørsukker  120 g blødt smør fra en lille tyk ko Kornene af 1 vaniljestang 170 g hvedemel 2 tsk. bagepulver 1/2 tsk. salt 1 dl mælk fra en stor tyk ko 120 g friske selvplukkede blåbær 1 tsk. sukker til toppen Rør smørret med sukker og vanilie.  Bland mel og bagepulver med salt.  Hæld melblandingen sammen med smørblandingen og rør godt.  Tilsæt mælken lidt efter lidt til dejen bliver blød og ensartet...

Vega marmelade❤️

I går skulle vi aflevere de to store på camping hos mormor og morfar og på vejen dertil blev der tid til lidt selvpluk.  Det blev til ca. 600g hindbær, 300g solbær og ca. 500g ribs.  I dag har Vega og jeg så lavet marmelade  - Vega kiggede mest på da hun med sine 10 uger ikke ka så meget andet☺️  Opskriften kommer her: 2 dl velplukkede hindbær 4 dl ræverøde ribs 2 dl syltesukker 1 spsk vand Bland det hele i en gryde. Lad det koge op og lad det simre i 5-10 min. Hæld på atamon skyllede glas.  Jeg bryder mig ikke så meget om kernerne så jeg pressede de meste af massen gennem en si og nøjedes kun med en smule hele bær. Opskriften til marmeladen fandt jeg her http://www.frokenkraesen.com/2015/07/opskrift-syltetj-med-ribs-og-hindbr.html?m=1 Og så jeg har altså omdøbt den til Vega Marmelade - sød og lækker❤️ Resten af bærerne røg i fryseren til kager, is og andre lækkerier! God fornøjelse!

Pulled pork møder meximad

I dag har jeg begået en lille restemads bedrift som virkelig var et hit hos både mand og børn. Sidstnævnte udtrykte dog nogen bekymring da han ikke mente at det var  noget for børnene.. Han tog fejl.. de åd :-) Osteskåle: 1 ps revet rød chedda fordeles i cirkler på bagepapir. Bages i ovnen i ca. 9-10 minutter ved 200g. Tages ud og køler et par minutter hvorefter de forsigtigt lægges over små skåle og "formes". Når de er kølede/stivnede vendes de. Pulled pork:    For noget tid siden lavede jeg pulled pork efter denne skønne opskrift fra  Gastromand.dk  hvor rørsukkeret blev udskiftet med kokossukker. Resterne fra dette lækre måltid blev startingrediensen til dette lækre LCHF måltid. Kødet blev tøet op og stegt på panden med olie. Guacamole: 3 avokadoer, 2 fed hvidløg, saft fra en ½ citron. Smagt til med salt/peber og lidt bbq krydderi. (ellers fungerer guacamolemix fra Santamaria også fortrinligt hvis man har travlt) Salsa: Her...

Tilbage på LCHF

Så blev det sommer igen og jeg er efter et hektisk forår startet op på LCHF igen med inspiration fra Jane Faebers nye kogebog "Mæt og slank med LCHF". Den er rigtig flot og super inspirerende. I aften har menuen stået på boller i karry med blomkålsris, peanuts og rosiner. Simpelt, fedt og lækkert. Selv gemalen fik smag for blomkålsrisene - der er mere "bid i" som han sagde.

Semi frozen youghurt

Manden min og jeg er gået på den der 5:2 kur og resten af dagene er jeg på så få kulhydrater som muligt - ergo lidt mere fedt kuren (LCHF). Derfor har jeg i aften valgt at  forkæle mig selv med en lille (fed) dessert.. Semi Frozen youghurt med jordbærsmag!  Til en stor portion brugte jeg: 1 bk. Jordbær Lidt sødning/sukker Lidt vaniliesukker 1 bøtte græsk youghurt 1 1/2 dl fløde Blend jordbær og smag til med sødning og vanilie.  Pisk fløden og mix med den græske youghurt. Vend jordbærmassen i og smag evt. Til med ekstra vanilie.  Stil på frost og vent.. Semi delen i overskriften hentyder til at jeg var lidt for lækkersulten og tog den ud længe før den var færdigfrossen.. Dum di dum.. Velbekomme!

Kæmpe rejecocktail!

I dag har den stået på sommerklassefest for Vilas klasse. I den anledning skulle der laves lidt lækkert til fællesbuffeten. Det blev til rejecocktail i kæmpeformat som smagte skønt!  Den bestod af: Agurk i tern Rødløg i tynde skiver Røde og orange peberfrugter i tern Iceberg salat i strimler Grøndlandske rejer Avokado i tern  Små tomater i både Jeg lavede salaten i en stor glasskål og for syns skyld lagde jeg ingredienserne lagvist hvilket er super flot visuelt!  Den kæmpe store cocktail blev pyntet af med basilikum og twistede citronskiver. Hjemmelavet dressing ville helt sikkert sætte prikken over I'et men vi klarede os med 1000 øer.. Velbekomme!

Kartoffelsalat - Tilbage til kødgryderne igen!

Så er ferien ved at være slut - heldigvis slutter den af med en weekend hjemme i Danmark med sol og varme! Vi har haft en helt fantastisk ferie i den engelske landidyl med masser af spændende oplevelser og kvalitetstid med ungerne - også selvom det ikke er blevet til de helt store kokkerier. I dag fredag har det været skøønt vejr - er vejr der lokkede med gril i haven så derfor stod den på ostepølser ( de første i år ) og hjemmelavet kartoffelsalat - Mmmm Opskrift          ½ kg nye kartofler - kogte og pillede og sat på køl 1 rødløg 50 g mayonaise eller miraclevip 3 dl  cremefraiche 3 tsk karry 2 spsk sød sennep  ½ tsk salt 1 tsk sukker Purløg efter smag Dild efter smag Skær de afkølede kartofler i mundrette bidder. hak løg og krydderudter og tilsæt. Bland dressingen og hæld over kartoflerne - rør og smag til med salt og peber og evt. lidt mere sennep. Server med pølser eller andre lækker...

Lemon cheesecake med blåbær!

I dag har vi holdt familiefødselsdag for Sejr og istedet for den klassiske lagkage har besluttede jeg mig for at prøve kræfter med denne skønne kombination af citron og blåbær - Manden min er nemlig syg med blåbær! Opskrift Bund: 75 g smør 200 g digestivekiks 50 g råsukker Fyld: 250 g flødeost (evt. light) 100 g sukker 3 past. æggeblommer 1½ dl yoghurt 1 lille tsk revet citronskal 4 blade husblas ½ dl citronsaft 2 past. æggehvider Bærblanding 300 g. blåbær 1 spsk vaniliesukker Skal fra ½ citron Smelt smørret. Knus kiksene og rør krummerne i med sukkeret. Fordel massen i en springform og tryk den lidt op ad siderne. Lad den køle af. Rør ost med sukker og tilsæt æggeblommer, yoghurt og citronskal. Udblød husblassen og smelt den med det vand, der hænger ved, samt citronsaften. Når den er kølet lidt af, røres husblas i ostemassen. Pisk hviderne stive og vend dem i. Hæld fyldet på bunden, glat overfladen og stil kagen koldt i min. 2 timer...

Hjemmelavet vanilieis

Hjemmelavet vanilieflødeis er bare noget af det bedste og så kan du bruge det til alt! Chokolade, bær, syltet frugt, nødder eller som i dette tilfælde sammen med hjemmelavet koldskål - Det giver koldskålen en lækker fløjelsblød sødme. Mmm.. Opskrift 5 dl piskefløde 2 dl mælk 3 hele æg, eller 8 blommer. 100 g sukker 1 stangfuld vanillekorn Bland det hele sammen i en gryde og varm det langsomt op til 85 grader. Har du ikke et kogetermometer, så tag det af så snart det er tydeligt cremet og de første kogebobler begynder at vise sig. Hvis det koger er det ødelagt. Det er en god idé at komme gryden i kold vand, eller at skrabe isen over i en skål der ikke er varm. Ellers risikerer du at cremen koger videre i gryden. Køl cremen ned - stil den på køl Når vaniliecremen er kold er den klar til at blive kørt på din ismaskine. Velbekomme!

Pastasalat med æg og tun

I går bestod menuen af en skøm pastasalat bestående af tun, fuldkornspasta, salat, agurk, tomat, rødløg, æg og så selvfølgelig dild (en totalt undervuderet kruderurt efter min mening) Opskrift 2 personer 2 store håndfulde pastaskruer ½ hovedsalat (iceberg eller andet) 5-6 store cherrytomater i både ½ agurk 5 æg i både 1 ds tun i vand ½ mellemstort rødlæg i skiver Dild efter smag Dressing efter eget valg. Velbekomme!

Kartoffelmaden

I dag har været en dejlig sommerdag - sådan en dag som bare invitere til dejlig mad og frokost i det grønne! Helt sådan blev det dog ikke men jeg blev dog inspireret til noget så skønt som en kartoffelmad! For mig er kartoffelmadder indbegrebet af hygge og sommer - tager altid en tur ad mindernes  vej når jeg spiser sådan en - den minder mig og hygge i gården med vores skønne nabo i en svunden tid. En tid med kartoffelmadder og smugrygning i sommeraftenes skumring.. Opskrift Rugbrød Nye kolde kartofler Rødløg Mayo purløg og groft salt. Komponer som du lyster og nyd det! Velbekomme!

Vaniliekage med friske jordbær

I dag har vi holdt lidt fødselsdag for min søn Sejr som bliver 2 år på torsdag. Vi tilbragte en rigtig hyggelig eftermidag med bedste og bedstefar i kongens have og vi sluttede af med kage hjemme hos dem i det lille hjem på Østerbro. Det var os der havde medbragt kagen og det var en kage som gav os en  "trip down memory lane"  da det var en kage vi fik da vi var i York, Englang på et længere ophold for knapt 1½ år. Kagen var en vaniliekage med fløde - smørcreme og friske jordbær. Opskrift 4-6 personer Kage: 175g  smør 175g sukker 3 æg 1½ tsk vaniliesukker 175 g mel 1½ tsk bagepulver Fløde-smørcreme: 50g stuetempereret smør 125 g flormelis ½ tsk vaniliesukker 2 spsk mælk ½ l piskefløde Fyld: Friske jordbær i skíver. Bland blødt smør, sukker, æg og vanilie. Sigt mel og bagepulver i blandingen og pisk det sammen til en ensartet masse. Beklæd én eller 2 lige store springforme med bagepapir og smør siderne med fedtstof. B...

Honningmarineret laks med friskpasta og grønne asparges!

Så blev det fredag med bulder og brag - herinde har det stået ned i stænger men heldigvis holdt det op lige da jeg skulle hjem fra arbejde - sådan kan man være så heldig. I dag har aftensmaden igen stået på fisk - vi har egentlig fået imponerende meget fisk den sidste tid - skøønt! I dag spiste vi honningmarinerede laksebøffer med frisk paste og grønne asparges. Det var super lækkert og et skstra skud lime og frisk høvlet parmesan var prikken over i'et! Opskrift 4 stk laksesteaks 2 spsk sojasauce 2 spsk Honning 1 stk lime Friskkværnet peber neutral olie (ikke olivenolie) 1 stk rødløg 1 fed hvidløg 300g frisk pasta Grønne asparges Friskrevet parmesan Bland honning og soja med hakket rødløg og hvidløg. Smag til med lime og friskkværnet peber. Læg fisken i et ovnfastfad og hæld marinaden over. Kom film over fadet og stil på køl 1-2 timer. Tag fisken ud og lad den stå ude mens ovenen varmer op til 225 grader. Steg fisken i ovnen i ca. 12 mi...

Rabarbarkoldskål og hjemmelavede kammerjunkere

I sidste uge så min datter Vila og jeg det søde liv med Mette Blomsterberg. Vila er lige fyldt 5 år og hun er vild med alt hvad der er fint og pyntet og er begyndt at synes det er rigtig sjovt at lave mad sammen med mig. Jeg synes også at det er super hyggeligt og da "det søde liv" viste hvordan man lavede hjemmelavet rabarbarkoldskål med hjemmelavede kammerjunkere , besluttede vi, at det skulle vi også prøve at lave - Far elsker nemlig koldskål! Som sagt så gjort. Der blev der købt ind til det hele og efter børnehave gik vi i gang. Nedenfor kan i se lidt billeder vi tog mens vi arbejdede. Jeg kan sige så meget at der blev spist op og det bestemt ikke var sidste gang den opskrift skal prøves.. Mmmm! Her følger opskriften: Kammerjunkere: 250 g. mel 2 tsk. bagepulver 100 g. sukker 100 g. smør, stuetempereret ½ dl. mælk ½ stk. vaniljestang 1 stk. æg Rabarber mos: 200 g. rabarber (skyllede & fint snittede) 50 g. s...