Vi har været i Sverige i vores sommerferie. Her havde vi den mest skønne dag sammen som familie❤️
Vi startede dagen med at gå på blåbærjagt på blåbærstien som var næsten ved at eksplodere med de lækre søde blå bær. Vi kom hjem med en rigtig fin stor portion og så stod den ellers på bagning af blåbærmuffins så bedste og bedstefar kunne blive forkælet i solen i rosekrogen i deres skønne forhave.
Vila og Sejr var super seje til det og kagerne blev skæppe skønne - sprøde, søde og bløde - fyldt med lækre blåbær❤️
Her kommer opskriften:
2 æg fra en smækker høne
140 g rørsukker
120 g blødt smør fra en lille tyk ko
Kornene af 1 vaniljestang
170 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1 dl mælk fra en stor tyk ko
120 g friske selvplukkede blåbær
1 tsk. sukker til toppen
Rør smørret med sukker og vanilie.
Bland mel og bagepulver med salt.
Hæld melblandingen sammen med smørblandingen og rør godt.
Tilsæt mælken lidt efter lidt til dejen bliver blød og ensartet.
Tilsæt blåbær og rør rundt så bærene ikke ødelægges alle sammen☺️
Bag i 25-30 min ved 190 grader.
Køl af og spis eller pynt med frosting
Jeg har fundet opskriften her:http://www.matildenspitze.com/2011/06/blabr-muffins-best-ever.html?m=1
God fornøjelse❤️
Kommentarer
Send en kommentar
Det er altid rart at få feedback på det man laver så skriv endellig en hilsen eller kommentar hvis du har noget på hjertet!