onsdag den 12. september 2012

Hjemmelavet fondant

For et par år siden prøvede jeg kræfter med hjemmelavet fondant og det var godt nok en  kompliseret sag, der i den grad mislykkedes.. Sidenda har jeg brugt købe fondant indtil jeg forleden faldt over denne opskrift med skumfiduser! Det skal da prøves og som sagt, så gjort - og denne gang med stor succes!


 
 


Opskrift

15 skumfiduser (dem fra Haribo, der kan købes i Netto er bedst)
2 spsk vand
1 spsk olie
350 g flormelis
Skumfiduser, vand og olie kommes i en skål og smeltes i et vandbad. Alternativt kan det smeltes i mikroovnen, hvor det kun skal have 30 sek. hvorefter, der skal røres grundigt rundt, inden den sættes i mikroovnen igen. Den skal ikke boble, da det vil give luftbobler i fondanten.




Når skumfiduserne er helt smeltet, er det nu muligt at røre farven i. Det skal være til den tone, du gerne vil ende op med, selvom den bliver lidt lysere, når du kommer flormelis i - det bliver mørkere igen, når det har ligget lidt og samlet sig.

Rør nu de 350 g flormelis i. Fondanten skal være blød og en smule klistret - lidt ligesom en bolledej. Derefter skal den æltes grundig med en smule flormelis på et skærebræt. Lig nu fondanten i en lufttæt pose på køkkenbordet, så den kan samle sig en halv times tid.



Variation: Ca. 1/4 del af flormelisen erstattes af kakaopulver (rigtig kakao). Det giver en fin brun farve, og smager rigtig godt!

TIP: Det er meget vigtig, at du bruger nøjagtigt mål af vand og olie, så køb en måleske, hvis du ikke allerede har en. Tager du en almindelig spiseske, kommer der simpelthen for lidt olie og vand i, og den bliver tør.

Fondanten skal opbevares i en lufttæt beholder eller pose og kan godt holde sig et par uger, da det store indhold af sukker binder vandet og forhindrer bakterier i at formere sig.

Og JA du kan sagtens bruge frugtfarve fra det lokale supermarked!

Rigtig god fornøjelse.

 




 


Credit for opskrift http://kageslottet.blogspot.dk/

View Mia Carlsson Nielsen's profile on LinkedInOpskrift

4 kommentarer:

  1. Hej. Har forsøgt med din opskrift på hjemmelavet fondant, den med 1/4 kakao. Det bliver bare noget tørt støv som ikke kan samles, og jeg har fulgt opskriften punktligt. Hvad går galt?

    SvarSlet
  2. Hej Mie.

    Det kan sommetider gå galt (gør det stadig for mig :-s) Umiddelbart lyder det som om der er kommet for meget flormelis/kakao i - hellere for lidt end for meget. Hvis du oplever at den bliver for tør kan du prøve at give den en tur i mikroovnen men pas på den ikke bliver for varm. Ellers kan du ælte lidt mere olie ind i fordanten.
    Held og lykke!

    Mvh Mia

    SvarSlet
  3. Hej.
    Jeg skal til at prøve opskriften. Har tidligere arbejdet med fondant, dog ikke hjemmelavet. Jeg havde forestillet mig at lave en stor omgang ufarvet, og så inddele det i mindre portioner og farve det efterfølgende. Kan det lade sig gøre? :-) På forhånd tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte.
      Umiddelbart ville jeg lave mindre portioner og komme farve i den bløde skumfidusmasse. Bruger du flydende frugtfarve vil den ekstra væske kræve en smule mere flormelis men det er et spørgsmål om at vurdering. Fondanter skal i sidste ende være let klistret og smidig som en bolledej/modellervoks.

      Slet

Det er altid rart at få feedback på det man laver så skriv endellig en hilsen eller kommentar hvis du har noget på hjertet!